Når et barn dør
Skrevet af Administrator   
Lørdag, 24 September 2011 17:35

At miste et barn

af Naveed Baig, imam (2011)

At miste sit barn er en af de største sorg der kan overgå forældre. Denne sorg er tit svær at håndtere og den efterlader stærke følelser som magtesløshed, tomhed, sorg, savn og ensomhed. Forældre kan miste deres barn efter et par år, og nogle være ude for at få et dødfødt barn, mens andre kan miste deres barn allerede få uger i graviditeten. Uanset hvordan og på hvilke tidspunkt man mister, er dette forbundet med intense følelser og reaktioner. Nogle forældre kan opleve at miste kontrollen over deres følelser. Andre kan blive ramt af en midlertidig følelsesmæssig lammelse. Det er ikke nemt at miste et barn.

’Man kan komme videre efter en barnedød, men man kommer aldrig over det’

Det er sådan et ung par med dansk-muslimsk baggrund giver udtryk for, efter at have mistet deres søn i Danmark. De har i juni 2011 udgivet et hæfte på 48 sider med titlen Når hjertets frugt bliver plukket – islamisk litteratur om barnedød, der starter med at give en personlig beretning om dagene og ugerne efter dødsfaldet og hvordan de håndteret deres følelser. Dernæst tager de udgangspunkt i islamisk litteratur om emnet, der bl.a. indeholder Profetens kondolencebrev, teologiske overvejelser over mening, Hadith og Koran litteratur der berør barnedød mm. – alt sammen noget som gav forældreparret selv mening i den svære tid. De siger selv i den personlige beretning, at det der gav dem modet til at komme igennem dagene hvor ’alt virkede meningsløst’, var:

  • Venners og families ekstraordinært trøst og vejledning
  • Læse relevant islamisk litteratur omkring barnedød, hvilken rolle det har i islam og hvordan man forholder sig til det.

Den lille bog er primært en samling af islamiske skrifter, der kan være med til at give muslimske forældre der har mistet børn, indblik i den muslimske forståelse af barnedød og dermed en støtte i den svære tid. Mange muslimer bruger traditioner, anekdoter og ikke mindst Profetens liv som et eksempel til deres eget liv. Teksterne er uden kommentarer og derfor kan det være svært at behersk alle udsagn, idet konteksten og her særligt de historiske, teologiske og personlige aspekter, har en vigtig betydning. Men teksterne taler for dem selv og det kan give den enkelte læser mulighed for nøgtern refleksion over ordene.

Denne lille bog kan bane vejen for mere litteratur om emnet på dansk. Hæftet er den første af sin slags på dansk til muslimske forældre der har mistet deres hjertefrugt.

Forfatterne til hæftet vil gerne være anonyme. Hæftet kan sendes med post ved at skrive en mail til undertegnede på Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. eller gennem alm. bestilling på den islamiske online-boghandel Kitab.dk (25 kr) - man kan IKKE få tilsendt bogen elektronisk i PDF-form el.l.

Man kan desuden læse mere om at miste et barn på Forældreforeningen Vi Har Mistet Et Barn på www.mistetbarn.dk

 

 

Ghazalis brev om døden

Ghazalis brev om

Dødens Forberedelser

Hijri dato

Når et barn dør

Når et barn dør

-af imam Naveed Baig

Reklamer

Her kunne DIN reklame have været!
Send en mail til info@janazah.dk for at få adgang til at reklamere på sitet.

Hist